Vi drømmer om et vildere Danmark

Aldrig før har vi haft så lidt natur i Danmark. Aldrig før har så mange dyr, insekter og planter været truet eller er ligefrem uddøde herhjemme. Men vi kan vende udviklingen, hvis vi giver mere plads til den vilde natur. Det drømmer vi om i Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan bliver drømmen til virkelighed

2020 er på mange måder naturens år: DR viser programmer om Danmarks vilde vidunderlige natur. Coronakrisen fik danskerne til at strømme ud i naturen. Og både Folketinget, EU og FN skal aftale, hvordan vi redder naturen.

Regeringen har bedt Danmarks Naturfredningsforening og andre aktører om input til deres redningsplan. For vi ved, hvad der skal til, for at redde naturen:

Naturen har brug for mere plads og bedre beskyttelse! Og det skal gå hurtigt, hvis vi skal nå at redde de truede arter. Det understøttes af en ny ekspertudtalelse fra 16 danske forskere.

Derfor foreslår vi, at 20 procent af Danmarks landareal skal laves til Naturzoner med vild natur. Det er områder, hvor naturen har absolut førsteprioritet. Naturzoner skal genskabe vores forbindelse til naturen og give os mulighed for at opleve meget vildere natur i Danmark.

Derudover skal 10 procent være beskyttet natur, som vi kender det i dag, hvor der fx kan afgræsses med husdyr eller ske skånsom skovdrift.

I alt skal 30 procent af Danmark være natur senest i 2050. Hvis det skal blive virkelighed, skal områderne udpeges inden 2030.

Anbefalingerne bygger blandt andet på seneste forskning. Et stort internationalt studie, der forener forskellige videnskabelige tilgange, konkluderer, at mindst 44 procent af klodens landareal skal være beskyttet natur, hvis vi skal stoppe arternes tilbagegang. I gennemsnit skal Europa have 32 procent natur, mens forskerne anbefaler, at mindst 28 procent af Danmark er dækket af beskyttet natur.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår 30 procent beskyttet landareal ud fra en helhedsvurdering, der både ser på forskningen, medtager et forsigtighedsprincip og en politisk analyse. FN og EU-kommissionen foreslår ligeledes 30 procent.

For at få mere beskyttet natur anbefaler Danmarks Naturfredningsforening blandt andet at:

• tage ufrugtbar landbrugsjord ud af produktion
• gøre produktionsskov til urørt skov
• plante ny skov
• etablere 20 vilde naturparker.

Desuden skal eksisterende natur beskyttes bedre, og vi foreslår et nyt begreb i lovgivningen: Naturzone

Når naturen får mere plads og bedre mulighed for at udfolde sig frit, kommer naturen til at ændre sig.

Drømmen om et vildere Danmark

Jo vildere naturen får lov at være, des bedre får naturen det. Når naturen får lov at passe sig selv, bliver væltede træer liggende. De rådner og der vokser svampe frem. Så kommer orme og insekter og spiser sig mætte - inden de selv bliver spist af fugle og mindre dyr.

Også de store græssende dyr, som vilde heste, bisoner og vildsvin er gode til at skabe den rod og uorden, som naturen elsker. De beskadiger træer, tramper jorden op og deres ekskrementer skaber grobund for planter og bar jord, hvor bestemte insekter har deres levested.

Ifølge ny forskning kan Danmarks natur rumme 10 gange så mange store planteædere som i dag.

Dyrene græsser helt i bund nogle steder, fordi planterne dér er særligt næringsrige, mens andre steder får lov at gro mere til i krat. Den vilde natur er dynamisk og konstant i forandring.

Et vildere Danmark er et Danmark, hvor naturen får lov at passe sig selv. Det gør skove og landskaber mindre velfriserede - men meget mere eventyrlige og fulde af overraskelser. For når naturen får mere plads, kommer der mange flere levesteder og arterne har større chance for at trives. Og vi mennesker får helt nye unikke naturoplevelser.

Gør drømmen til virkelighed

Men hvis det skal blive til virkelighed, så kræver det politisk handling. Det er Statsminister Mette Frederiksen heldigvis fuldt ud klar over.

“Ansvaret ligger kun ét sted. Hos os mennesker. Og regeringen er klar til at handle med en ambitiøs Natur- og Biodiversitetspakke,” skrev hun i Altinget i februar.

Under coronakrisen viste statsministeren, regeringen og et samlet Folketing, at de er i stand til at handle hurtigt og gøre det eneste rigtige, når det står allerværst til. Naturen er også i krise, og vi har stadig til gode at se de konkrete planer. Derfor bliver vi ved med at minde regeringen og Folketinget om, at hvis den danske natur skal reddes, så er det nu!

Drømmer du også på et vildere Danmark, så skriv under på vores åbne brev til Folketinget.

Beskyt også havet - Danmarks sidste vildmark

Havet er den største og vildeste naturtype, som vi har. Men det er truet af blandt andet overfiskeri både i Østersøen og Nordsøen, råstofgravning, kvælstof fra landbruget og anden forurening. Det viser Miljøstyrelsen overvågning.

Syv ud af otte naturtyper i havet er i så ringe tilstand, at deres økosystemer er i fare for ikke at kunne opretholde sig selv ifølge en rapport fra Aarhus Universitet. Derfor skal vi også beskytte havet samt dyrene og planterne, som lever i det.

En del af Danmarks Naturfredningsforenings anbefalinger til Folketinget er at beskytte havet meget bedre, end vi gør i dag.

Mindst 30 procent af Danmarks farvande skal være effektivt beskyttet senest i 2030 for at stoppe arternes tilbagegang her. Hvilket også anbefales af FN's Biodiversitetskonvention.

Mindst 10 af de 30 procent skal udlægges til urørt hav og videnskabelige referenceområder. Det betyder, at der - bortset fra gennemsejling og forskning - ikke kan foregå menneskelig aktivitet.

Formålet er at genoprette og bevare livet i havet og opnå optimale forhold for havets dyre- og planteliv. Kun sådan kan vi sikre, at havet svømmer over af liv og mange forskellige arter. Læs mere om udfordringer og løsninger her.

Naturen er ekstremt presset

Drømmen om et vildere Danmark udspringer af et sandt mareridt. Naturen forsvinder, og arter uddør i et hidtil uset tempo.

1.844 arter er i fare for at uddø

Sidste år rapporterede Danmark til EU om tilstanden af den danske natur - og det er gruopvækkende læsning. For naturtyper som skove, moser og strandenge er tilstanden forværret. I 2013 var 90 procent af de overvågede naturtyper i så ringe tilstand, at de er i fare for at forsvinde - i dag er tallet 95 procent, viser rapporten fra Aarhus Universitet.

Og når naturområderne går tilbage, gør arterne det også.

De seneste fem år har 25 eksperter undersøgt over 10.000 arters risiko for at uddø fra den danske natur. Resultat blev udgivet i Den danske Rødliste 2019 og er ganske nedslående: 389 arter er regionalt uddøde og yderligere 1.844 arter er i fare for at forsvinde fra den danske natur. Det svarer til mere end hver sjette art, som er undersøgt. Og for nogle grupper er det endda endnu flere.

Det er mindre end ti år siden, den forrige rødliste udkom. Men udviklingen er kun gået én vej - og det er nedad: Arterne er generelt blevet mere truede, og flere arter er i tilbagegang end i fremgang.

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er skove, overdrev og anden lysåben natur. Derefter kommer landbrugslandet, hvor arterne lever i og ved allétræer, læhegn samt jord- og stendiger langs landets utallige marker.

Men levestederne forsvinder, når de døde træer fjernes fra skovbunden, markerne bliver større, og træer fældes for at lave flis til kraftvarmeværkerne.

Arter uddør langt hurtigere, end hvad der er naturligt

Ikke siden dinosaurerne døde ud for 65 millioner år siden, har vores planet oplevet et så drastisk fald i antal arter og levesteder.

Dengang skyldtes det et meteornedslag. I dag skyldes det menneskets udnyttelse af planetens ressourcer:

• Vi laver naturområder om til landbrug, industri, byer og veje
• Vi forgifter økosystemer med for mange næringsstoffer, sprøjtegift og andre skadelige kemikalier
• Vi introducerer invasive arter, der tager mad og plads fra de hjemmehørende arter
• Vi udleder for mange drivhusgasser, der medfører klimaforandringer

Det er flere år siden, at forskerne i tidsskriftet Science slog fast, at vi befinder os i en epoke, de kalder Den sjette masseuddøen. Og den seneste FN-rapport på området viser, at hver fjerde art er truet af global udryddelse, mens antallet af vildtlevende pattedyr er faldet med 82 procent.

Naturen har alt for lidt plads

Det altoverskyggende problem for de mange truede arter er, at deres levesteder forsvinder.

Naturen har alt for lidt plads. 62 procent - altså næsten to tredjedele af Danmarks areal - bliver brugt til landbrug. Det gør Danmark til et af de EU-lande, hvor landbruget fylder mest. Men det der for alvor gør Danmark speciel, er andelen af landbrugsjord under plov. 93 procent af landbrugsarealet - og det vil sige 57 procent af hele Danmark - bliver pløjet, gødet og næsten alt sammen også sprøjtet hver eneste år.

I andre lande ligger det meget lavere. I gennemsnit er 26 procent af landarealet i EU under plov, viser tal fra FN's fødevarer og landbrugsorganisation. Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i EU.

Samtidig har Danmark bundrekorden i EU som det land, der bruger mindst plads på beskyttet natur. De såkaldte Natura 2000-områder.

Og den natur, vi har, får stort set aldrig lov til at udfolde sig frit.

I dag er omkring 14 procent af Danmarks areal dækket af natur. Og mindre end 0,5 procent er urørt skov, der lige nu er den eneste type vild natur, der bliver beskyttet lige så godt, som vi ønsker for Naturzonerne. For som det er nu, må man på nogle naturområder både bruge gødning og sprøjtegift – selvom de er beskyttede.

Der er alt for meget næring i jorden

Det kan lyde lidt bagvendt, men for meget næring er skidt for naturen. Næring er i denne sammenhæng kvælstof, der stammer fra husdyrproduktion og landbrugets brug af gødning.

Nogle arter er mere kræsne end andre. De skal have lige den rigtige mængde vand, sol, skygge og næring for at kunne blive til noget. Men i dagens opdyrkede Danmark er der alt for meget næring i jorden og i luften.

Den gennemsnitlige baggrundsbelastning i Danmark er cirka 11 kg kvælstof per hektar. Men der er store forskelle henover landet og den højeste er på 15,7 kg, viser tal fra Aarhus Universitet. Mange af vores sårbare naturtyper kan højst tåle jord med 5-10 kg kvælstof. Samtidig er den ekstremt næringsholdige jord god for flere hurtigtvoksende arter, der tager plads og skygger for de nøjsomme arter.

Ikke al natur er vild natur

Stort set alle danske skove er produktionsskove med plantede træer på rækker. Det vil sige, at deres vigtigste formål er at vokse træer, som vi kan fælde og bruge til lave møbler, gulve og andre trævarer. Træ er et godt og klimavenligt materiale, og i fremtiden skal vi i højere grad erstatte klimabelastende materialer som plast og beton med træ.

75 procent af landets skove er dækket af ensaldrende bevoksninger, hvilket vil sige at træerne hovedsageligt er plantede eller såede af mennesker. Kun 5 procent af skovene er egentlige naturskove, viser seneste opgørelse fra Københavns Universitet.

Men når skoven er designet til træproduktion, giver det langt fra naturen de bedste betingelser. En produktionsskov er stringent og ensartet - mens naturen har brug for uorden og forskellighed. Den har med andre ord brug for at være vild.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at naturen får mere plads og lov til at være mere vild. Menneskers påvirkning skal minimeres, og de naturlige processer skal genoprettes. Det handler blandt andet om at efterlade døde træer, genoprette naturlige vandforhold i området og få de vilde græssende pattedyr tilbage i naturen, der hvor det kan lade sig gøre.

I praksis vil naturområdernes størrelse og tilstand afgøre, hvor vild naturen kan blive lige der. Naturen er presset så langt tilbage, at den har brug for mere plads, tid og menneskelig hjælp for at blive rigtig vild igen. Det viser blandt andet en rapport fra Aarhus Universitet.

Biodiversitet er et mylder af liv

Et af målene med mere vild natur er at sikre en høj biodiversitet. Biodiversitet er fagordet for naturens mangfoldighed. Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det er variationen af naturområder og levesteder for arterne, og det er de samspil mellem arter og processer, der er i naturen.

Biodiversitet har betydning for, hvordan økosystemerne fungerer. For når levesteder forsvinder, forsvinder arter. Det kan ødelægge de fødekæder, arterne indgår i. Og når fødekæden knækker, bliver det endnu sværere for arter at overleve.

Først og fremmest er tabet af biodiversitet tab af en mangfoldighed og rigdom, der har en stor værdi i sig selv. Det er trist, hvis vi i fremtiden ikke kan opleve en rig og vild natur. Både i Danmark og i verden.

Derudover kan det få stor betydning for vores trivsel og velfærd.

Biodiversiteten er grundlaget for en lang række ’tjenester’, vi mennesker er afhængige af. Fx bestøver bier og andre insekter afgrøder, der giver os mad. Regnorme og andre organismer omsætter visne blade til frugtbar muld. Naturområder beskytter grundvandet mod forurening med sprøjtegifte. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet.

Samtidig er mere natur en helt central del af løsningen på klimakrisen, skriver FN’s klimapanel i en videnskabelig rapport. Havet, skove og vådområder er nemlig de mest effektive midler, vi kender, til at hive CO2 ud af atmosfæren. Når naturen optager og lagrer CO2, afhjælper naturen den massive belastning af klimaet, som CO2-gassen udgør. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi får beskyttet de naturområder, vi allerede har og får skabt nye naturområder og skove.